loader

Holckenhavn Slot

65 31 31 05

COVID-19

Vi gør opmærksom på de forholdsregler vi tager på Holckenhavn Slot i forbindelse med Covid-19.

Som altid, vil du som konferencegæst her hos os sidde i store, lyse, rummelige mødelokaler med masser af plads og luft omkring deltagerne. Alle rum luftes ud i Jeres indlagte pauser, og der vil i mødelokaler og generelt i slottet være håndsprit tilgængeligt. Desuden sørger vi for flere gange dagligt, at rengøre kontaktflader rundt på hele slottet.

I vil som altid, sidde i eget bespisningslokale til både frokost og middag, samt have egen stue til kaffe efter middagen. Er vejret til det, serverer vi gerne middagen under åben himmel i vores smukke slotshave.

Alle serveringer vil foregå som tallerken serveringer.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen.

slider billede 1

Asparges, Asparges, Asparges…..

Asparges, Asparges, Asparges…..

Endelig!!! Aspargessæsonen er i fuld gang og den er kort, da de sidste asparges stikkes til Sankt Hans. Derfor er det bare med at nyde dem nu, mens de er her, for der er meget få ting, der kan slå de fynske asparges.
I køkkenet har vi lavet en let forret med grønne asparges, koldrøget laks og ramsløg, som de danske skove lige nu er fulde af.
Og som en lille bonus, fordi vi er så glade for asparges, får I vores opskrift på hvid aspargessuppe.

    

Koldrøget laks med grønne asparges, agurk og ramsløgspesto

 

Opskriften er til 4 personer

 

Ca. 200 g god Koldrøget laks

12 grønne asparges

1 agurk

1 lille bakke karse

Dild

Lidt olivenolie og havsalt

 

Til ramsløgspestoen skal du bruge:

 

Ca. 100 g modnet havarti fra Arla, parmesan eller en anden fast ost

Skallen af en citron, finthakket

50 g cashewnødder

2 dl vindruekerneolie

Ca. 60 g ramsløg

Salt og peber

 

     

     

Aspargs

Alle ingredienserne blendes sammen og smages til med salt og peber

 

Laksen befries for røghinde og skind, og skæres i 12 fine stykker

De grønne asparges skylles, bunden skæres af og kasseres, og aspargsne skæres i tynde skiver, som vendes med lidt olivenolie og havsalt.

Agurken skrælles og udhules med en melonkugler eller et parisiennejern, ca. 5-7 kugler pr. person, alternativt kan agurken skæres i pæne tern.

 

Anret laksen med asparges, agurk. Karse og dild og dryp lidt pesto rundt på tallerkenen.

Serveres med godt brød eller sprøde rugbrødscrutoner. Retten kan også med fordel serveres som hovedret, hvis man tilsætter ekstra laks og lidt nye kartofler.

 

Hvid aspargessuppe:

 

Opskriften passer til 4 personer:

 

Ca. 800 g hvide asparges

1 lille løg

2 spsk olie til stegning

5 dl hønsebouillon eller fond

2 dl fløde

2 dl creme fraiche 18

Lidt maizena

Salt og peber

 

Skræl løget og snit det fint, steges let i olien i en gryde, uden at tage farve.

Skræl dine asparges, skær bunden af og skyl dem godt, skær dem i skiver og steg dem med sammen med løget, igen uden at tage farve. Tilsæt bouillon/fond og lad det simre indtil aspargesene er møre, tag gryden af blusset og blend suppen. Pas endelig på og blend den evt. Ad to omgange. Sigt suppen og hæld den tilbage i gryden, tilsæt fløde og kog op, pisk creme fraichen i og smag til med salt og peber. Suppen kan evt. jævnes med lidt maizena, så den får en lidt mere cremet konsistens.

 

Server suppen med godt brød, lidt finthakket forårsløg, tynde skiver af grønne asparges, lidt nye ærter og et par dråber hvid trøffelolie.

 

Velbekomme!!