Holckenhavn Slot
Kære Louise
Tænk at der næsten er gået en måned siden vores livs mest fantastiske dag. Det er svært at skrive med ord, hvor taknemmelige vi er for dig og for at vi valgte at holde vores bryllup på Holckenhavn.
Fra første færd har I udvist den største professionalisme i alle henseender og har fået os til at føle os velkomne, hørt og generelt bare skabt de bedste rammer for, at vi kunne få netop det bryllup, vi drømte om. Det fik vi – og meget mere til!
Louise: Du er en helt unik kombination af dyb empati og struktur som man ikke kan finde hos nogen andre. Vi har følt os så trygge i dine hænder og er så glade for dine råd, tilgængelighed og store fleksibilitet gennem hele forløbet. Det har været hyggeligt, sjovt, lærerigt og når det så udmønter sig i den bedste dag med dig som et urokkeligt anker, så kan man ikke ønske sig mere. Nå ja, og for at være guld værd for Tilde lørdag morgen..!
Tak til dig for at være – uden tvivl – verdens bedste bryllupsplanlægger!
Vi vil også gerne takke hele Holckenhavn-holdet for at skabe en så fantastisk dag. I har fået så meget ros af gæsterne for den tårnhøje kvalitet og store professionalisme uanset hvem der er tale om. Vi er også meget glade for de mange blomster, balloner, den fine flaske og en ekstra overnatning, som gjorde vores weekend fuldstændig perfekt. TAK!
Dagen og aftenen kunne ikke være forløbet bedre. Alt var magisk. Vi er faktisk så glade for, at vi blev taget imod på bagøen og at receptionen endte med at blev i dansesalen, som gav en mere intim oplevelse. Vi ville ikke have ønsket os det anderledes. Det var simpelthen perfekt og vi kunne bare nyde dagen til fulde.
Vi har fået et ubrydeligt bånd med Holckenhavn og vi glæder os allerede til at fejre 1-års bryllupsdag hos jer den 29. juli 2024 til sommerophold. Hvis du er på arbejde, må du endelig kigge forbi, Louise!!!
Endnu en gang af hjertet VERDENS STØRSTE TAK for vores livs bedste dag.
I får virkeligheden til at overgå drømmene.
Kærlig hilsen
Tilde & Andreas