loader

Holckenhavn Slot

Green Key

Vi prioriterer miljøet – og vores natur

Se mere

Bæredygtig gastronomi

Sæsonbetonede råvarer
I vores køkken bruger vi bl.a. lokale og sæsonbetonede råvarer – herunder økologiske råvarer fra vores egne marker.

Frokost
Vi tilbyder vores konferencegæster muligheden for, at de kan tilvælge en ”Low Carbon Frokost,” hvor råvarerne er valgt ud, fra at CO₂-aftrykket skal være væsentlig lavere end på en traditionel frokost.

Spiselig blomsterhave
Vi har egen spiselig blomsterhave, hvor vi producerer spiselige blomster og krydderurter, således at disse ikke skal transporteres til os.

Øvrige initiativer

Produktvalg
Vi udvælger meget nøje vores produkter – og vores initiativer gennemtænkes altid i forhold til bæredygtighed.

Affaldssortering
Vi sorterer nøje vores affald til genanvendelse og har løbende samtaler med vores store leverandører om, hvordan vi kan minimere emballage og transport i forbindelse med deres leverancer til os. Vi anvender generelt ikke plastik-engangsservice.

Sengelinned/håndklæder
Er du overnattende hos os i flere nætter, skifter vi sengetøj og håndklæder på 3. dagen. Sengen bliver redt hver dag i forbindelse med opfriskningen af værelset, hvis du overnætter mere end én nat. Håndklæder skifter vi, hvis du placerer disse på gulvet.

Grøn el
Vi bruger certificeret strøm fra danske vindmøller eller solceller.

Socialt ansvar
Vi har fokus på FN’s verdensmål nr. 8 om at sørge for anstændige arbejdsforhold for alle kvinder og mænd og fremme vedvarende bæredygtig økonomisk vækst. Bæredygtighed er for os et internt fokuspunkt og en rettesnor for vores valg.

Grøn mobilitet
Holckenhavn er let tilgængelig med offentlig transport, herunder tog og bus. Der er busstoppested 200 meter fra indgangen til Holckenhavn Slot. Nyborg togstation ligger blot 3,5 km. fra slottet og tilgås let med bus. Cykler kan lejes på Nyborg Turistkontor på Torvet i Nyborg.

Grønne aktiviteter

Nærliggende oplevelser
Vi anbefaler visitfyn.dk for nærmeste miljømærkede spisesteder, parker og naturområder.

Her på slottet tilbyder vi bl.a. jagtvognstur, hvor vi fortæller om vores skove og økologiske landbrug. Vores gæster kører afsted på hyggelige grusveje med Storebælt som baggrund. Godsområdet er på i alt 950 hektar – og undervejs fås indsigt i vores biodiversitetsprojekter, livstræer og urørt skov. Turen gennemføres af ejer Dennis Hou Holck.

Energieffektivitet

Opvarmning
Vores varme kommer fra et centralt halmfyr, som opvarmer slottet og husene beliggende i slotshaven. Opvarmning med halm anses for at være stort set CO₂-neutral.

Varmeforbrug
Holckenhavn slot er fredet og en del af vores fælles bygningsarv. Slottet skal derfor i videst muligt omfang stå som et stolt eksempel på klassisk renæssancebyggeri. Dette sætter visse begrænsninger for efterisolering af slottet. Det er dog lykkes os i et godt samarbejde med fredningsmyndighederne at efterisolere stort set alle kældergulve samt enkelte lofter, uden at dette har ødelagt bærende fredningsværdier.
Slottet har igennem de sidste 15 år fået installeret forsatsvinduer, der reducerer varmeforbruget.